Nokia 6500 slide - Om enheden

background image

Om enheden

Den trådløse enhed, der beskrives i denne brugervejledning, er godkendt til brug i
WCDMA 850- og 2100-netværk og GSM 850-, 900-, 1800- og 1900-netværk.
Kontakt din tjenesteudbyder for at få yderligere oplysninger om netværk.

Når du bruger funktionerne i denne enhed, skal du overholde alle love og
respektere lokal skik og brug samt andres privatliv og rettigheder, herunder også
ophavsrettigheder.

Ophavsretlig beskyttelse kan forhindre, at visse typer billeder, musik samt andet
indhold kopieres, ændres eller overføres.

Der kan være forudinstalleret bogmærker og links til websteder fra tredjeparter.
Du kan muligvis også få adgang til andre websteder fra tredjeparter med enheden.
Websteder fra tredjeparter er ikke tilknyttet Nokia, og Nokia hverken godkender
eller tager ansvaret for dem. Hvis du vælger at åbne sådanne websteder, skal du
tage forholdsregler med hensyn til sikkerhed og indhold.

Advarsel! Enheden skal være tændt, for at alle andre funktioner end
alarmfunktionen kan bruges. Tænd ikke for enheden, når anvendelse af
trådløse enheder kan forårsage interferens eller være farlig.

Husk at tage sikkerhedskopier, eller før en skriftlig protokol over alle vigtige
oplysninger, der er gemt på enheden.

Læs sikkerhedsforskrifterne i vejledningen til det udstyr, der skal tilsluttes til.
Tilslut ikke produkter, der ikke er kompatible.